Elefanten

Udelivet er en stor del af det at gå i Elefanten og vi er ude alle dage og i alt slags vejr. Vi nyder at der er højt til himlen, og det er meget sanseligt at følge årstidernes skift.

Børnehuset Skåninggårdsvej - Elefanten

I elefanten har vi masser af plads både inde og ude.

Vi har et dejligt stort fællesrum, som bruges til alverdens lege og aktiviteter. Her leger vi ofte balancelege og laver motorikbaner. 

Stuer og grupper

Vi har to vuggestuegrupper med plads til op til 26 børn. Derudover har vi to børnehavegrupper med plads til omkring 46 børn, som er delt op i mindre grupper. 

De kommende skolebørn er to dage om ugen samlet i STORE gruppen det sidste børnehave år. 

Ude er bedst

Vores legeplads er stor og kuperet, og der er altid mulighed for at finde læ og naturlig skygge på begge sider af huset. 

Afhængig af aktiviteterne har vi mulighed for at dele børnene op i grupper på tværs af alder, så vi på den ene side af huset leger de vilde lege, og på den anden side af huset giver mulighed for ro og fordybelse.

Vi har en stor cykelbane, klatrestativ, gynger og en lille birkeskov og krat, hvor man kan lege gemmeleg.

Legepladsen elsker vi at gå på ”små-dyrs-safari” og undersøge, hvilke små dyr vi har under sten og grene, eller gemmer sig i barken. 

Vi er nysgerrige på naturfænomener og dyreliv

I Elefanten arbejder vi og undersøger naturfænomener, dyreliv og er nysgerrige på og er optaget af vores verden omkring os. Vi laver gerne små eksperimenter i vores projekt ”lille nørd”, hvor vi undersøger, stort og småt, langt og kort, hvordan og hvorfor og vi planter og sår. 

Når vejret er til det, flytter vi værksteder eller kreative aktiviteter ud på legepladsen, ligesom vi laver fortællerværksted et sted i skyggen på en varm sommerdag.

Sidst opdateret 6. februar 2018